20. sep. 2014
Af af Helle Skram De Fries
Vild med dans-sangerinde måtte skynde sig hjem
Foto: Hanne Juul
Nellie Ettison skulle skynde sig hjem efter ”Vild med dans”-aftenen og forberede sin datters fødselsdag.
Sangerinden i The Antonelli Orchestra Nellie Ettison skulle skynde sig hjem efter fredagens "Vild med dans"-show for at forberede fødselsdag for sin lille datter Apple.
- Ja, jeg skal hjem, så jeg kan være klar i morgen tidlig med hjemmebagte boller og lagkage til min datters tre års fødselsdag, lød det fra en glad og veloplagt Nellie Ettison.
- Jeg glæder mig til at fejre min datter. Hun er fantastisk. Og nej, hun ligner ikke mig. Hun er rødhåret, har blå øjne og er helt hvid. Hun ligner sin morfar og fuldstændig skøn.
- Det er også skønt at være i gang med ”Vild med dans” igen. Holdet i år er så godt – det er som at komme hjem, og det er en rigtig god følelse, lød det afsluttende.