18. okt. 2024
Af Simone Løvstad Kristensen

Vild med dans-ekspert revser nye tiltag: Det skal de stoppe med

"Vild med dans"-deltagerne. 
"Vild med dans"-deltagerne.
Foto: Hanne Juul
"Vild med dans"-ekspert mener, at programmet bevæger sig væk fra det, som det hele handler om.

”Vild med dans” har i år budt på flere ændringer og nye tiltag – og i fredagens femte liveshow var ingen undtagelse.

For her havde produktionen valgt, at parrene skulle danse med hver deres rekvisitter udvalgt af værterne, Martin Johannes Larsen og Cilia Trappaud.

Abonnement på BILLED-BLADET

Hos BILLED-BLADETs ”Vild med dans”-ekspert Lone Vandborg falder de nye tiltag dog ikke i god jord.

Hun mener, at programmet bevæger sig længere og længere væk fra det, som folk kender det for – nemlig dansen.

- De skal holde op med at tro på, at det er værter og rekvisitter, der underholder folk. For det, der underholder i ”Vild med dans”, er dansen. Det har fungeret i tyve sæsoner, så hvorfor skal den 21. rodes ind i alt det?, siger Lone Vandborg.

Hun mener, at ”Vild med dans”-programmet har brug for at holde fast i, at det er kendte mennesker, der skal lære at danse.

- De bevæger sig længere og længere væk fra kerneværdien. Nu handler det om mærkelige rekvisitter, der skal rodes ind i dansen. Folk gider ikke se på en stige og to koste. Det skal de stoppe med, slår hun fast.

Mere om: