10. nov. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

Vild med dans: 79-årig filmstjerne skal optræde med kæmpehit

Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen. 
Sarah Grünewald og Martin Johannes Larsen.
Foto: Hanne Juul
Kvartfinalen i "Vild med dans" byder på filmtema, og i den forbindelse kigger Daimi Gentle forbi for at synge sit megahit fra 1967.

Fredag aften gælder det kvartfinalen i ”Vild med dans”, og det bliver vanvittigt spændende at se, hvem der klarer sig videre til semifinalen i næste uge.

I denne uge skal parrene danse slowfox, rumba og wienervals, og det bliver igen til tonerne af The Antonelli Orchestra. Fredag aften får de dog assistance undervejs, og det bliver ikke fra hvem som helst.

Daimi Gentle, der til januar fylder 80 år, kommer nemlig og synger under Mette Sommers og Morten Kjeldgaards slowfox.

Publikum og seere kan glæde sig til at høre hende synge kæmpehittet ”Jeg sætter min hat som jeg vil”, der skal synges på en aften, hvor der i ”Vild med dans” er filmtema.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-08/daimi-og-jytte-abildstrom-bb-14-26apr23_2sl7956-2-1.jpg
Daimi Gentle
Foto: Søren Jul Lamberth

”Jeg sætter min hat som jeg vil” er kendt fra filmmusicalen ”Jeg er sgu min egen” fra 1967, hvor Daimi Gentle spillede hovedrollen. Siden dengang er sangen blevet spillet et utal af gange – nu også live i ”Vild med dans”.

Under aftenens filmtema kan man desuden glæde sig til at høre Christophers "A Beautiful Life", Lisa Nilssons "En kort en lång", Will Smiths "Arabian Nights" og Bille Eilish' "What was I made for?".

I den fælles wienervals skal de fem par danse til Annie Lennox' "I put a spell on you".

Læs mere om: