9. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Vidste du det? Pyrus var inspireret af kendt danskers egen søn

Pyrus i "Alletiders Jul".
Pyrus i "Alletiders Jul".
Foto: TV 2
Nissen Pyrus kunne for første gang opleves i julekalenderen ”Alletiders Jul”, og der ligger en sød historie bag.

Jan Linnebjerg vandt danskernes hjerter som den unge rocknisse Pyrus, da han havde sin debut i TV 2-julekalenderen ”Alletiders Jul” i 1994.

Den i dag 63-årige skuespiller medvirkede i fire Pyrus-serier i alt, og manden bag dem alle er manuskriptforfatter og instruktør Martin Miehe-Renard.

Efter han havde skrevet ”Skibet i Skilteskoven” (1992) og ”Jul i Juleland” (1993), ringede TV 2 til ham igen. Han fik nu frie hænder til at lave en julekalender til december 1994.

Og Martin Miehe-Renard fandt inspiration til Pyrus i sin egen familie.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Juleaften 1993 spurgte hans fireårige søn nemlig, hvorfor vi egentlig stiller træerne indenfor til jul.

Der kom idéen til ”Alletiders Jul” – at undersøge de danske juletraditioner og lave en julekalender med kulturhistorisk indhold. Netop derfor udspiller handlingen sig også på Danmarks Rigsarkiv.

Faktisk skabte Martin Miehe-Renard Pyrus ud fra sin egen søn, der havde et godt hjerte, men som konstant lavede ballade.

Oprindeligt var det meningen, at Pyrus kun skulle have haft en mindre rolle i julekalenderen, men han opnåede stjernestatus, fordi seerne kastede deres kærlighed over den unge, sprælske nisse.

Her ses Martin Miehe-Renard med sin hustru Karin Jagd.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-09/_mho7144-copy-1.jpg
Foto: Martin Høien

”Alletiders Jul” genudsendes i år på TV 2 i december.

Julekalenderen fra 1994 blev den mest sete familiejulekalender med et gennemsnitligt seertal på 1.383.000 per afsnit.

Mere om: