Usikker X Factor-fremtid: Derfor vender Martin Jensen alligevel tilbage
Den verdenskendte dj Martin Jensen havde sin debut som dommer i ”X Factor” i 2020.
Efter finalen gav kan udtryk for, at han var usikker på, om han fortsat ville være en del af programmet.
På afstand
Martin Jensen satte efter ”X Factor”-finalen 2020 ord på, hvordan han så fremtiden som dommer i TV 2-programmet.
- Det ved jeg ikke. Nu skal jeg først og fremmest have en forespørgsel fra TV 2 om, om de overhovedet vil have mig med igen. Det er ikke selvbestemt.
- Jeg fandt ud af, at det er ligesom om, at man arbejder på en olieboreplatform. Det bliver bare det samme dag ind og dag ud, og det er jeg ikke god til. Det er klart, at nu skal jeg lige have det på afstand, fortalte han til BILLED-BLADET i april.
Positivt fokus
Alligevel endte han med at beslutte sig for at vende tilbage som dommer i ”X Factor”.
- Da der lige var gået et par uger efter finalen, og det hele var kommet lidt på afstand, kunne jeg godt mærke, at jeg glemte de gange, hvor jeg var træt af det, og så tænkte jeg kun på de positive ting, fortæller han til Se og Hør og fortsætter:
- Jeg så en af audition-programmerne, og så kom jeg selv til at sidde og grine lidt af det, så tænkte jeg, at hvis de spørger igen, skal jeg nok sige ja.
Han skal i ”X Factor” 2022 dele dommerbordet med Thomas Blachman og Kvamie Liv.