Læs også
Umut Sakarya er blevet forlovet: Se den rørende video hvor han går på knæ for kæresten
Umut Sakarya har tidligere medvirket i ”Vild med dans” og deltaget i programmet ”Fem fede kokke”.
Nu vender den 32-årige kok snart tilbage på skærmen. Han medvirker nemlig i et helt nyt tv-program.
I en pressemeddelelse skriver TV 2, at Umut Sakarya kan opleves i ”Tre sultne mænd”, der får premiere i august.
Her skal tv-kokken sammen med to andre kendte og madglade venner ud på en kulinarisk rejse.
Umut Sakarya laver programmet sammen med Michelin-kokken Francis Cardenau og komikeren Simon Juul.
I ”Tre sultne mænd” besøger de deres ophav og viser hinanden alt det, de holder af, i henholdsvis Tyrkiet, Frankrig og Norge.
”Tre sultne mænd” er på seks afsnit og har premiere på TV 2 og TV 2 Play mandag den 28. august kl. 20.00.