Ulla Vejby og Simon Stenspil er ikke enige: Sådan er Valter og Ediths liv uden for Badehotellet
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Lige siden sæson et har Edith været fast inventar på Andersens Badehotel hver sommer, og her i sæson 10 er hun tilbage.
I sæsonafslutningen har hun dejligt selskab af sin mand, Valter, der er tilbage i TV 2-serien for første gang siden sæson fem.
Siden sidst er de blevet gift og har fået tre børn, men derudover ved man ikke så meget om Valter og Ediths liv.
Til gallapremieren på ”Badehotellet” spurgte BILLED-BLADET de to skuespillere, Simon Stenspil og Ulla Vejby, hvordan de selv mener Valter og Ediths liv ser ud uden for ”Badehotellet”.
- Jeg tror, Edith er så sur og stram, når vi er derhjemme. Så tosset på mig. Og Valter er så sød og underdanig, sagde Simon Stenspil med et grin.
Den udlægning var Ulla Vejby ikke helt enig i.
- Jeg tænker, Edith er virkelig sød. Jeg tænker, de har et kærlighedsfuldt ægteskab. De er et virkelig stærkt makkerpar, som forstår at bruge hinandens styrker og svagheder, sagde Ulla Vejby.
- Vi har aftalt, at i de sæsoner, jeg ikke har været med, er det fordi, jeg har haft travlt med at passe børn. Valter er en meget moderne fyr, påstod Simon Stenspil om sin rolle i ”Badehotellet”.
Hele interviewet med Simon Stenspil og Ulla Vejby fra gallapremieren kan ses herover.