28. dec. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2 skifter Christian Degn ud: Her er hans kendte afløser

Christian Degn
Christian Degn
Foto: Martin Høien
Christian Degn har i de seneste år været vært på "Nytårsfesten", men i år er det en anden, der har fået tjansen.

Christian Degn er en særdeles populær tv-vært, og gennem karrieren har han stået i spidsen for programmer som ”Hammerslag”, ”Nybyggerne”, ”Hvem vil være millionær?” og ”Dine fulde fem”.

De seneste år har den 44-årige tårnhøje tv-vært også stået i spidsen for nytårsunderholdningen på TV 2.

Christian Degn, der er en populær DJ i sin fritid, har nemlig været vært på ”Nytårsfesten”, hvor nogle af Danmarks største kunstnere synger året i gang med manér.

Vært Christian Degn har samlet det vildeste soundtrack til din aften i 'Nytårsfesten 2023' på TV 2 den 31. december.
Christian Degn var vært på "Nytårsfesten" sidste år.
Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2

Når klokken har rundet midnat søndag aften, er TV 2 klar med endnu en udgave af ”Nytårsfesten”, men denne gang er Christian Degn blevet skiftet ud med en af TV 2’s andre populære værter.

Det er nemlig Melvin Kakooza, som denne gang er vært på showet, hvor man kan glæde sig til optrædener fra blandt andre Blæst, Hjalmer, Pil, Scarlet Pleasure, Jimilian, Ankerstjerne, Malte Ebert, Svea S og Danser med Piger.

Programmet kan ses fra klokken 00.10, når kalenderen netop er skiftet til 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-28/foto-tv-2.jpg
Melvin Kakooza er vært på årets udgave af "Nytårsfesten".
Foto: TV 2

Læs mere om: