20. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2 er klar med ny dramasatsning: Det skal du vide om Familier som vores

"Familier som vores".
"Familier som vores".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Søndag aften er der premiere på den nye, stjernespækkede TV 2-serie "Familier som vores".

DR har gennem mange år excelleret i søndagsserier, og nu er TV 2 klar med et storslået drama på ugens sidste aften.

”Familier som vores” er titlen på en helt ny dramaserie, som Thomas Vinterberg står bag. Det er filminstruktørens første tv-serie, og den begynder i Danmark midt om sommeren.

Der er fred og idyl, men det ændrer sig, idet regeringen beslutter at evakuere hele Danmark som følge af den stigende vandstand.

Det betyder, at al ejendom på et splitsekund bliver værdiløs, mens familier og venner rives fra hinanden som følge af de dramatiske omstændigheder.

De, der har råd, rejser til velhavende lande, mens de mindre velstillede danskere er afhængige af det statsfinansierede program og må flytte derhen, hvor der er plads.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-09-26/Foto_-Per-Arnesen_Zentropa_TV-2.-%281%29-6.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

”Familier som vores” er et intimt familiedrama om afskeden med vores land og alt det, man kender, og om menneskers ukuelige vilje til at overleve, håbe og elske.

I serien følger man en stor familie med den unge pige Laura som bindeled. Hun spilles af Amaryllis August, og hun spiller over for store stjerner som Paprika Steen, Nikolaj Lie Kaas og Esben Smed.

Læs mere om de medvirkende og de mange gennemgående karakterer i galleriet herunder:

Familier som vores

Læs mere om: