1. aug. 2023
Af Laura Dalgård Hansen

TV 2 afslører: Ny, kendt vært på Go’ Morgen Danmark

Michèle Bellaiche, Louise Wolff og Steen Langeberg
Michèle Bellaiche, Louise Wolff og Steen Langeberg
Foto: Hanne Juul
Når nogle af de seks faste værter på "Go' Morgen Danmark" fremover skal bruge en afløser, bliver det Lise Rønne, der træder som vært på det populære TV 2-program.

Efter en pause fra tv er Lise Rønne tilbage som vært på det helt nye TV 2-program ”Forræder”, der havde premiere fredag den 29. juli, og nu afslører kanalen, at den 44-årige vært også skal lave et andet program.

Onsdag den 2. august får hun nemlig debut som vært på ”Go’ Morgen Danmark”.

- Jeg har set ‘Go’ morgen Danmark’ lige siden det startede, og jeg har faktisk altid tænkt, at jeg skulle lave det program en dag, siger Lise Rønne til TV 2, som skriver, at hun fremover kommer til at være afløser for det faste værtshold.

Lise Rønne er tidligere i karrieren blevet tilbudt at blive vært på ”Go’ Morgen Danmark”, men timingen har ikke været rigtig før nu, og hun glæder sig til at komme tilbage til at lave live-tv.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-08-01/_17i6600103-1.jpg
Lise Rønne
Foto: Birger Storm

Det faste hold på ”Go’ Morgen Danmark” består af Adam Duvå Hall, Michéle Bellaiche, Steen Langeberg, Louise Wolff, Mikkel Kryger og Ida Wohlert, og det er dem, som Lise Rønne skal være afløser for.

Lise Rønne har tidligere været vært på programmer som "X Factor" og "Aftenshowet".

Tidligere på måneden kom det frem, at Heidi Frederikke stopper på selvsamme program – det kan man læse mere om herunder:

Læs mere om: