3. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Toppen af poppen-stjerne afslører: Jeg er lige blevet far

Holdet i "Toppen af poppen" 2021.
Holdet i "Toppen af poppen" 2021.
Foto: Martin Høien
Sangeren Alex Vargas fra TV 2’s ”Toppen af poppen” er blevet far for anden gang.

Den 33-årige sanger Alex Vargas kan hver søndag opleves i ”Toppen af poppen” på TV 2.

På et pressemøde i forbindelse med den nye sæson afslørede han en dejlig nyhed.

- Da programmet blev optaget i april, var min kæreste gravid, fortæller Alex Vargas til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Jeg har lige fået en søn for tre en halv uge siden. Vi arbejder stadig på at finde et navn til ham.

Det er magisk

Alex Vargas er kæreste med Lea, som er artdirector og grafisk designer. Ud over den lille dreng, har de også datteren Dolly på to et halvt år.

- Jeg kan ikke rigtig huske, hvad søvn er, og der er et væld af følelser, der kommer op i en, når man får et barn. Alt det lykkelige bliver ligesom sat op imod alle udfordringerne, fortæller Alex Vargas og fortsætter:

- Når man prøver det for anden gang, er der nogle nye udfordringer i, at der nu er en storesøster, som jo stadig er meget lille og nu skal dele sine forældre. Men det er fantastisk og fuldstændig magisk at få lov til at være far til to.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho2973.jpg
Foto: Martin Høien

Fandt kærligheden i England

Alex Vargas og kæresten mødte hinanden, da de begge boede i England, og i 2018 flyttede de tilbage til Danmark.

Sangeren har rødder i Danmark, England og Uruguay og slog igennem i 2014 under eget navn.

Alex Vargas er hovedpersonen i ”Toppen af poppen” på TV 2 søndag den 3. oktober.

https://imgix.billedbladet.dk/e7fe2c29-154a-490f-a8f0-4c53df4e9b90.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: