Tobias og Jonathan fra Sommerdrømme: Derfor løj de for vennerne i månedsvis
Tobias Bagge og Jonathan Valentin deltager i årets sæson af ”Sommerdrømme”, men længe var det en velbevaret hemmelighed.
I sommer rev de to venner nemlig hele seks uger ud af kalenderen for at optage programmet, og det gik bestemt ikke ubemærket hen.
Det fortæller Tobias og Jonathan i et interview med JydskeVestkysten.
I artiklen forklares det, hvordan Tobias og Jonathan i månedsvis var nødsaget til at lyve, når nysgerrige venner spurgte ind til, hvorfor de i optage-perioden var gået under jorden.
Konspirationsteorierne var mange og lød blandt andet på, at de to venner havde medvirket i et skørt datingprogram.
Tobias og Jonathan forsøgte at forvirre vennerne, og fremviste både gamle feriefotos og brugte mærkelige søforklaringer.
”Sommerdrømme”-vennerne har kendt hinanden, siden de gik på gymnasiet sammen i Esbjerg.
I dag bor de begge i København, hvor de arbejder som ejendomsmæglere.
I ”Sommerdrømme” dyster fire par om at vinde et sommerhus i Albæk ved Skagen.
I aftenens afsnit skulle de fire flittige par bygge en terrasse, og selv om alle kom fint i mål, så var det bestemt en disciplin, der krævede mere, end deltagerne havde forventet.