17. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Tinka-stjernen Christian Tafdrup: Her er hans private kærlighed

Christian Tafdrup som Fileas i "Tinka og Sjælens spejl".
Christian Tafdrup som Fileas i "Tinka og Sjælens spejl".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Skuespilleren Christian Tafdrup, som spiller Fileas i ”Tinka og Sjælens spejl”, deler livet med kæreste og børn.

Christian Tafdrup kan opleves i TV 2-julekalenderen ”Tinka og Sjælens spejl” som den onde og magtbegærlige Fileas, der mener, at han er nissernes retsmæssige konge.

Den 44-årige skuespiller har også medvirket i de to tidligere ”Tinka”-julekalendere, og derudover er han kendt fra filmene ”En frygtelig kvinde” og ”Speak no evil” samt tv-serien ”Carmen Curlers”.

Han har ikke kun succes på karrierefronten, men også på privatfronten.

Christian Tafdrup har fundet sit livs store kærlighed i Natalie Toro Stokholm. Her ses de på den røde løber tidligere i år.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-12-15/_30r266493xx.jpg
Foto: Birger Storm

To børn sammen

Christian Tafdrup har været kæreste med Natalie Toro Stokholm i seks år.

Parret havde ikke været sammen i ret lang tid, før Natalie blev gravid. De har i dag døtrene Cleo på seks år og Edie på to år.

- Jeg blev far for første gang i 2015. Jeg var 37 år, og jeg havde aldrig boet med en kvinde før, så jeg fik kæreste og barn i en sen alder. Jeg havde haft kærester tidligere, men det havde aldrig været i så lang tid ad gangen, og jeg havde indtil dette tidspunkt altid boet alene og kunnet gøre, hvad jeg havde lyst til, har Christian Tafdrup udtalt i et interview med Femina.

Læs mere om: