Tina Lund gravid igen
Tina Lund har lykkelige nyheder at dele.
- Jeg er i femte måned. Vi kender ikke barnets køn endnu, men jeg er lykkelig, uanset om det bliver en lillesøster eller lillebror til vores søn Louis, fortæller Tina Lund til BILLED-BLADET.
Sammen med sin mand, Allan Nielsen, og deres søn, som fylder fire år den 20. august, bor Tina Lund til daglige i Dubai.
Her har den professionelle springrytter stor succes, så det går også økonomisk rigtig godt for ægteparret.
Allan Nielsen har også succes som som fitnessinstruktør og foredragsholder.
LÆS MERE: Lykkelig Tina Lund har fået opfyldt sin drøm i Dubai
Tina Lund bruger sommeren i Danmark
Tina Lund holder pause fra ridningen, og graviditeten er netop planlagt, så det passer med, at stævnesæsonen er stoppet i Dubai, hvor det er for varmt at ride om sommeren.
Sommeren skal familien nyde i Danmark, og det glæder de sig til.
- Så kan vi være mere sammen med pigerne, forklarer Tina Lund, der også har et tæt forhold til de tre døtre, Ida Marie på 19, Emma Sofie på 16 og Nana Louise på 12, som Allan Nielsen har fra sit tidligere ægteskab.
Læs mere om Tina Lunds lykkelige omstændigheder i BILLED-BLADET nr. 22.