13. jul. 2017
Af Lisbeth Grube

TILLYKKE: Paul Hüttel fylder 82 år

Paul Hüttel.
Paul Hüttel.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Skuespiller-veteranen Paul Hüttel fra ”Badehotellet” fejrer fødselsdag torsdag med sine kære.

En sværvægter på TV- og teaterscenen kan fejre fødselsdag torsdag. Skuespilleren Paul Hüttel, som er gift med kollegaen Birthe Neumann, fylder nemlig 82 år, og det bliver markeret i festligt lag.

- Jeg fejrer fødselsdagen med både datter og børnebørn, og det er da det bedste. Vi sidder her, og solen skinner dejligt, fortæller fødselaren, som med Birthe har datteren Stine og børnebørnene Otto og Elena.

Klar til mere Badehotel

Paul Hüttel har senest gjort sig bemærket i hitserien ”Badehotellet” på TV 2, hvor han dukkede op som den pensionerede læge hr. Ploug. Her charmerer han fru Fjeldsø, der bliver spillet af netop Birthe Neumann.

Lige nu er der sommerferie i optagelserne af næste sæson af ”Badehotellet”, men bagefter skal Paul uden tvivl på arbejde foran kameraet.

- Alle tegn peger mod, at hr. Ploug dukker op i næste sæson, siger Hüttel.

https://imgix.billedbladet.dk/badehotel_tv2.jpg
Foto: TV 2

Prioriterer tiden sammen

Paul Hüttel blev uddannet ved Odense Teater i 1963, og han er stadig aktiv, om end han vælger sine projekter med omhu for at have tid med familien.

- Skuespillerarbejdet er jeg blevet mere selektiv med. Der går et halvt år af ens liv, hvis man siger ja til teaterarbejde. Vi prioriterer meget vores tid sammen. Med børn og børnebørn, med rejser og sommerhus, har Paul for nylig fortalt til BILLED-BLADET.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: