27. aug. 2018
Af Christinna Braun

TILLYKKE: Michael Olesen danser med Lucy på sin fødselsdag

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180822-bs-_30r6456-1.jpg
Foto: Birger Storm
Mandag den 27. august kan Michael Olesen fejre sin 36 års fødselsdag, og den fejrer han blandt andet med dansepartneren Lucy Love.

Der er ikke længe til, at ”Vild med dans” løber af stablen, og derfor står den på træning, træning, træning for parrene.

Det gælder også, selvom man har fødselsdag, og derfor må Michael Olesen fejre sin 36-års fødselsdag med sin nye dansepartner i ”Vild med dans”, rapperen Lucy Love.

- Jeg kan allerede mærke, at hun begynder at tage dansen til sig, og det, synes jeg, er meget fedt, fortæller Michael Olesen.

En helt ny verden

Det er ikke uden udfordringer, at Michaels dansepartner Lucy har kastet sig ud i dansen.

- Hun er så langt væk fra det her miljø, som hedder danseverden med glitter og glamour. Jeg har dyb respekt for, at hun har sagt ja til det, fortæller Michael Olesen om dansepartneren Lucy Love, der plejer at færdes i musikverden som rapper.

Fejres også af familien

Når Michael Olesen og Lucy Love er færdige med træningen mandag, skal der alligevel holdes lidt fødselsdagsfejring derhjemme.

Han har nemlig sammen med sin kæreste Joan Divine inviteret de nærmeste til fødselsdag.

Læs mere om: