24. aug. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Tidligere deltager bliver ny dommer i Nybyggerne

Værten Christian Degn sammen med sidste års ”Nybyggerne”-dommere Mette Helena Rasmussen og Önder Yazar.
Værten Christian Degn sammen med sidste års ”Nybyggerne”-dommere Mette Helena Rasmussen og Önder Yazar.
Foto: Thomas Sinkbæk / TV2
I den nye sæson kommer der en ny dommer i ”Nybyggerne” – og det er et kendt ansigt for fans af programmet!

Når 10. sæson af ”Nybyggerne” får premiere i foråret 2025, er det med en ny dommer på holdet.

Tidligere på året fortalte Mette Helena Rasmussen nemlig, at hun ikke længere skal være med til at bedømme parrenes malerarbejde og gør-det-selv-projekter på ”Nybygger”-vejen.

Nu er det så meldt ud, hvem hendes afslører bliver – og det er én, som kender programmet særdeles godt!

Det afslører TV 2.

Det er nemlig Sif Steendahl Grandorf, som bliver ny vært på ”Nybyggerne”, og fans af programmet vil sikkert kunne huske hende som den ene halvdel af Sif og Mathias, der var med i 5. sæson.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-24/20190327_JSU2354-%281%29.jpg
Sif og kæresten Mathias deltog i sæson fem af ”Nybyggerne”.
Foto: Jesper Sunesen

Parret vandt dog ikke deres drømmehjem, da sejren i den sæson gik til Ida og Mads.

Men efter ”Nybyggerne” har Sif Steendahl Grandorf slået sit navn fast som indretnings- og gør-det-selv-ekspert, der har sin egen virksomhed LeSifre Design, hvor hun bl.a. rådgiver om indretning.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-08-24/20190213_MHO2136.jpg
Sif Steendahl Grandorf
Foto: Martin Høien

Nu venter der så en helt ny udfordring for Sif Steendahl Grandorf, når hun sammen med Önder Yazar skal bedømme de fire ”Nybygger”-pars håndværk og indretning.

- Jeg vil nok bare have lyst til at heppe på dem, for jeg ved, hvor meget blod, sved og tårer de har lagt i hvert rum. Men samtidig har jeg jo også lyst til at være ærlig og give dem konstruktiv og omsorgsfuld feedback, så de tør udvikle sig, siger Sif Steendahl Grandorf til TV 2.

10. sæson af ”Nybyggerne” finder sted i Holstebro, og optagelserne starter 24. august. Til næste år vil tv-seerne så kunne følge med, når fire par kæmper om at vinde drømmeboligen.

Læs mere om: