24. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Theis fra Valdes Jul sætter ord på forholdet til Solveig: Så tætte blev de i virkeligheden

Solveig, Rita og Theis i "Valdes Jul".
Solveig, Rita og Theis i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Isabella Møller Hansen og Oliver Tikotzki elskede at spille Solveig og Theis i ”Valdes Jul”.

Der er vist ingen tvivl om, at Theis er vild med Solveig i ”Valdes Jul”, men han har haft utroligt svært ved at få det sagt!

Det samme gælder ikke for skuespilleren bag karakteren, 19-årige Oliver Tikotzki.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-21/foto-per-arnesen_tv-2-12.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

Han elskede nemlig at spille den lidt kiksede Theis og ikke mindst at spille overfor Isabella Møller Hansen, der er blevet kendt som Solveig.

- Jeg synes, at vi klikkede rigtig godt og meget hurtigt, fortæller Oliver til BILLED-BLADET og tilføjer med et smil:

- Isabella er helt fantastisk at spille overfor. Hun gør tingene meget nemmere, og det var dejligt at arbejde sammen med hende.

- Ja, og vi købte en masse snacks og hyggede os, når vi ikke optog, indskyder 21-årige Isabella.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-21/foto-per-arnesen_tv-2-68.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

Skuespilleren sidder i kørestol i TV 2-julekalenderen, men det gør hun ikke i virkeligheden.

Det kunne alle se, da Isabella Møller Hansen og Oliver Tikotzki dukkede op side om side til optagelserne af ”De største øjeblikke” i Operaen.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-21/_mho7266.jpg
Isabella Møller Hansen og Oliver Tikotzki fra "Valdes Jul".
Foto: Martin Høien

Med i samme serie

”Valdes Jul”-stjernerne Oliver Tikotzki og Isabella Møller Hansen kendte ikke hinanden inden optagelserne.

- Vi har begge to medvirket i serien ”Klassen”, bare på forskellige tidspunkter. Isabella er et par år ældre end mig. Men vi havde aldrig mødtes før, fortæller Oliver.

Om Theis og Solveig finder sammen til sidst, bliver afsløret i det allersidste afsnit af ”Valdes Jul”, der sendes på TV 2 den 24. december kl. 15.05 og 17.25.

Læs mere om: