Stjerne fra tv-serien Dansegarderoben jubler: Er blevet far igen
I den populære TV 2-serie ”Dansegarderoben” er han den jaloux, voldelige og uhyggeligt farlige ægtemand Robert, der er gift med dansepigen Sussie.
I virkeligheden er Jakob Oftebro en dygtig skuespiller og en familiefar.
Far til to
I virkelighedens rolle som familiefar er Jakob Oftebro netop blevet opgraderet til far til to.
Han og kæresten Hannah Choron, som har været sammen siden 2017, har nemlig fået endnu et barn.
Her er de sammen i 2018, hvor Hannah Choron var på besøg bakcstage, mens Jakob Oftebro indspillede rollen som Peer Gynt.
Det bekræfter dansk-norske Jakob Oftebro ifølge Ekstra-Bladet i en sms overfor den norske avis VG, hvor han desuden oplyser, at både mor og den lille ny har det godt.
Parret, der har været sammen siden 2017 blev i 2019 forældre til en pige. Kønnet på det nye vidunder er ikke oplyst.
Fra Norge til Danmark
Jakob Oftebro flyttede fra Norge til Danmark som 21-årige og er en dygtig og flittigt benyttet skuespiller.
I 2016 spillede han Laust Jensen i det historiske tv-drama ”1864”.
I filmen ”Margrethe den første” med Trine Dyrholm i titelrollen, spillede han rollen som Oluf, hvilket indbragte ham en Robert-statuette.
I 2022 havde han rollen som vært ved Kronprinsparrets Priser.
Nu har han altså en af livets måske vigtigste roller som far med et nyt, spændende kapitel.