Stine Bramsen: Jeg synes, jeg er vokset som menneske
Stine Bramsen har netop stjålet rampelyset i aftenens udgave af ”Vild med dans” med sangen ”Fiftyseven” – og heldigvis har vi set meget til den talentfulde sangerinde på det seneste.
Desuden er den 28-årige tidligere Alphabeat-sangerinde Stine Bramsen mor til den etårige søn Alfred, og selv om hun har godt gang i solokarrieren, så er det ham, der kommer først.
Det har samtidig været en af de ting, Stine Bramsen har glædet sig til ved at blive mor – at hun kan lægge navlepilleriet til side.
LÆS MERE: "Toppen af poppen"-holdet er taget til Skagen
Følelserne er uden på tøjet
- Jeg synes, jeg er vokset som menneske og er blevet mere ansvarlig og effektiv. Og så er følelserne uden på tøjet på en helt anden måde, siger hun til BILLED-BLADET.
Stine Bramsen har nemlig efter Alfreds fødsel oplevet, at hun både elsker dobbelt så meget og frygter dobbelt så meget.