Stephanie fra Årgang 0 om farens kroniske sygdom: Han skjuler smerterne
TV 2 viser i disse uger nye afsnit Årgang 0, og for Stephanies vedkommende har det været et år, hvor hendes far har fået konstateret en meget smertefuld kronisk sygdom.
- Som jeg siger i et af programmerne, så er det ikke noget, vi ligger så meget mærke til, fordi han prøver at lægge så meget skjul på det, forklarer Stephanie i et interview med BILLED-BLADET.
- Han har aldrig været den, der har været glad for at vise, hvordan han reelt har det. Selvfølgelig kan man godt mærke på hans dårlige dage, at han har ondt eller et eller andet. Men ellers er det ikke noget, der har været så voldsomt, forklarer hun.
Christian er taknemmelig for støtten
Hendes far Christian er taknemmelig for den opbakning, som han gennem hele sit sygdomsforløb har fået fra familien.
- Tøserne og min kæreste Ditte har været helt fantastiske og bakket mig op hele vejen. Jeg har aldrig fået et bebrejdende blik fra dem, fortæller den 36-årige far.
Læs interviewet med Stephanie og hendes familie i BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag 18. januar.
Stephanie med sin far Christian og lillesøster Isabella.