10. mar. 2017
Af Stine Ramlyng
Stærk kærligheds-dokumentar vandt BILLED-BLADETs TV-GULD-pris
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Den rørende og stærke dokumentar "Dem vi var" vinder TV-GULD-prisen for Årets TV-dokumentar.
Fem TV-dokumentarer var nomineret til mediebranchens største TV-pris, TV-GULD, som udover en flot statuette også bliver belønnet med 100.000 kroner.
Mens det ene og alene er læserne, der kårer årets bedste TV-værter og programmer, er det en komité, som finder frem til årets bedste TV-dokumentar.
Og prisen gik til den rørende TV-dokumentar "Dem vi var", om katastrofen der rammer ned midt i en familie, da 39-årige Kristian falder om med en blodprop, som gør uoprettelig skade på hans hjerne.
Se og læs meget mere
Husk, at BILLED-BLADET i næste uge torsdag den 16. marts har et stort festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.