4. nov. 2022
Af Karina Didriksen

Sonny Fredie Pedersens mor afslører: Sådan forkæler jeg min søn

Søs og Sonny Fredie-Pedersen.
Søs og Sonny Fredie-Pedersen.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-dommeren Sonny Fredie Pedersen bliver forkælet af sin mor, Søs, på helt særlig vis, imens han er i Danmark.

Sonny Fredie Pedersens forældre, 61-årige Søs og 70-årige Mickey Fredie-Pedersen, var i højt humør, da de sidste fredag var i Det Kongelige Teater for at se ”Vild med dans - Knæk Cancer”.

36-årige Sonny bor til daglig i USA, og hans forældre nyder at have ham tættere på i en periode.

Hans mor afslørede, hvordan hun forkæler sin voksne søn, mens han er i Danmark.

- Jeg synes, det er dejligt at have ham hjemme, men der bliver lavet mange frikadeller lige i øjeblikket!, udbrød Søs Fredie-Pedersen med et grin og fortsatte:

- Det er hans livret, og det har han faktisk også lært sin kæreste at lave. Og det er lidt svært i USA, for der kan man ikke købe hakket kalv og flæsk.

Flyver frem og tilbage

Søs og Mickey Fredie-Pedersen er ikke vant til at se deres søn så ofte.

- Vi arbejder jo sammen og uddanner dansere sammen, så vi flyver frem og tilbage. Men der kan godt gå 4-5 måneder, hvor vi ikke ser Sonny, forklarede Sonnys mor og tilføjede med et smil:

- Så at have ham hjemme i 10 uger har været anderledes, for det er mange år siden!

https://imgix.billedbladet.dk/2022-10-28/_han5902xx.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: