30. aug. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Søs Fenger fik god hjælp af sønnen

Søs Fenger
Søs Fenger
Foto: Thomas Laursen
Søs Fenger er med i "10 år på Toppen af poppen", og her fik hun god hjælp af sin søn.

”Toppen af poppen” er tilbage på TV 2 og denne gang i en lidt anden udgave.

Årets sæson er den tiende af sin slags, og derfor medvirker en perlerække af de kunstnere, som tidligere har deltaget i det populære program.

Heriblandt Søs Fenger, som havde en helt særlig oplevelse, da optagelserne fandt sted i Gribskov tidligere på sommeren.

Søs Fenger arbejdede sammen med sønnen

Hendes søn, August Fenger Janson, som er musikproducer og dj, var nemlig med i de to programmer, som Søs Fenger medvirker i.

- Begge mine fortolkninger har vi lavet sammen. Og så er han med og spiller nogle ting på en elektronisk pad og moralsk support. Det var skidefedt at have ham med, siger Søs Fenger til Se og Hør.

- Det var så dejligt og hyggeligt at have ham med som en del af bandet og se ham snakke med drengene. Musikerne er jo mennesker, som jeg har kendt i 20 år, så det var så hyggeligt at hænge ud og se min søn ligesom være en af vennerne, tilføjer hun.

Man kan følge ”10 år på Toppen af poppen” hver søndag klokken 20.00 på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/toppen_af_poppen_tsl_20200818_0347.jpg
En perlerække af musikere er med i den nye sæson af "Toppen af poppen".
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: