Sødt øjeblik opstod på den røde løber: Se hr. Weyse og Sarah blive genforenet
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Det er to år siden, at sæson ni af ”Badehotellet” havde tv-premiere, og i netop sæson ni spillede unge Ella Hammarsten Liedberg, som nu er 19 år, en af de fremtrædende roller.
Den svenske skuespiller dukkede op på ”Badehotellet” som Sarah med sin farmor, fru Fjeldsø, men hvad hun ikke vidste, var, at en af hotellets andre gæster var hendes biologiske far.
Sarahs mor er Sibylle, som Weyse var gift med ved ”Badehotellet”s begyndelse, der foregik i 1928.
I denne uge var svenske Ella tilbage i ”Badehotellet”-sammenhæng, for hun var blandt de mange stjerner fra serien, der mandag aften var med til gallapremieren i forbindelse med premieren på den længe ventede sæson 10.
- Det var vildt fedt at være med, og det var min første store rolle, fortalte Ella Hammarsten Liedberg på den røde løber.
Netop på den røde løber opstod der et sødt øjeblik, mens Ella blev interviewet, for lige ved siden af stod Jens Jacob Tychsen, der i serien spiller Weyse, som er Sarahs far. De to skuespillere gav hinanden et sødt lille kram, før de hver især fortsatte deres interviews.
Se det søde øjeblik i videoen herover.