Søde billeder: Michèle Bellaiche hygger med Melvin Kakoozas mor og hans hundehvalp
Michèle Bellaiche er veninde med Melvin Kakoozas mor, Carolyne Kaddu, og de to har nydt en hyggelig stund med deres firbenede venner.
TV 2-værten har delt en række søde og sjove billeder på Instagram, hvor de to kvinder sidder med hver deres hund i skødet.
- “Mødre med hunde”. Det tog virkelig lang tid at nå frem til det perfekte billede, skriver hun i opslaget, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Melvins hundehvalp
Ifølge Michèle Bellaiche er det faktisk ikke Carolynes egen hund, hun sidder med. Hun har nemlig lånt den af sin kendte søn.
- Billederne er taget på min terrasse med min hund Sherlock på ni år og Melvins hundehvalp Miko, som Carolyne passer en hel del, siger Michèle Bellaiche til BILLED-BLADET.
- Det tog mange grin og lang tid at få det perfekte billede sammen, som man nok kan se på billederne, tilføjer tv-værten, som bor tæt på vandet i Solrød Strand.
Melvin Kakooza og hans mor har tidligere været gæster i Michèle Bellaiches talkshow ”Michèle Live”, og de var også med til hendes 50-års fødselsdag i Tivoli i foråret.