22. aug. 2018
Af Lisbeth Grube

Sisse Fisker om Andrea fra De sjældne danskere: Hun er så sej

Andrea og Sisse Fisker
Andrea og Sisse Fisker
Foto: Hanne Juul og Martin Høien/BILLED-BLADET
For 13-årige Andrea var det en oplevelse for livet, da hun blev forkælet af Sisse Fisker og hendes SMILfonden.

- Det er en dag, jeg aldrig nogensinde glemmer, lød det fra 13-årige Andrea i TV 2-dokumentaren ”De sjældne danskere” på en dag, hvor hun glemte alt om sin alvorlige muskelsygdom og hospitalsbesøg.

Sisse Fisker og hendes forening SMILfonden havde arrangeret en forkælelsesdag for otte unge med alvorlige og kroniske sygdomme. De fik nyt tøj, sat hår og makeup og taget flotte fotos.

Sisse Fisker glad for at kunne hjælpe

Andrea nød dagen i fulde drag - til stor begejstring for Sisse Fisker, som mødte Andrea for første gang til foto-shootet og har set hende nogle gange siden.

- Det var dejligt at møde Andrea og se hendes glæde. Hun er umanerligt sej, og det var skønt at se hende nyde dagen og glemme sygdom. Jeg er vildt glad for, at Andrea kalder dagen en oplevelse for livet. Dem håber jeg, at vi i SMILfonden kan skabe endnu flere af for Andrea og mange hundrede andre børn, siger Sisse Fisker til BILLED-BLADET.

https://imgix.billedbladet.dk/smilfonden.jpg
Andrea til forkælelsesdag med SMILfonden og Sisse Fisker.
Foto: SMILfonden

Læs det store interview med Andrea i denne uges BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 23. august.

Læs mere om: