23. nov. 2018
Af Lene Skriver Bak
Simon Stenspil vinder Vild med dans 2018
Simon Stenspil og Asta Björk.
Foto: Hanne Juul / BILLED-BLADET
Det blev skuespiller Simon Stenspil og hans dansepartner Asta Björk, der kunne løfte "Vild med dans"-trofæet 2018.
Efter 12 intense fredage tog "Vild med dans" 2018 sin afslutning - og det blev med skuespiller Simon Stenspil som vinder.
En vals, et latin-medley og en fænomenal freestyle sikrede skuespilleren og hans dansepartner, debutanten Asta Björk, 114 i samlet karakter fra de fire dommere.
Det var faktisk to færre end konkurrenterne, skuespiller Molly Egelind og hendes dansepartner, Mads Vad, der med deres tango, latin-medley og freestyle dansede sig til 116 samlet og alts var vinderne efter dommernes smag.
Men seerne ville det anderledes og sendte trofæet i armene på Simon og Asta.
- Mit højdepunkt har været at få lov at danse med Asta, sagde en tydeligt rørt Simon Stenspil inden finalen fandt sin afgørelse.