Silas Holst sender appel: Kom og hjælp!
"Kære venner! Demens kan ramme alle! Min far har det for eksempel ramt voldsomt efterhånden. Det er en møg sygdom, da man som pårørende ikke kan gøre så meget andet end at se ens kære forsvinde langsomt væk og prøve at holde fast i minderne og de få øjeblikke man får sammen.".
Sådan begynder danser Silas Holst et rørende Instagram-opslag, hvor den 37-årige dansestjerne appellerer til, at flere melder sig som indsamlere til Alzheimerforeningens landsindsamling.
- Alzheimerforeningen mangler akut indsamlere til deres landsindsamling d. 19. september! Mennesker med demens har været særlig hårdt ramt under Corona og der er derfor ekstra meget brug for støtte i år.
- Pengene fra indsamlingen går til forskning og til støtte og rådgivning til alle der er berørt af demens. Du giver blot 3 timer af din tid – men gør en stor forskel! Meld dig som indsamler via linket i min bio - TAK! @alzheimerdk, skriver Silas Holst i sit opslag, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Silas Holst har travlt efterår
37-årige Silas Holst er en driftig herre. Udover at være mentor i tv-programmet "Den vildeste danser", drive sit dansestudie, holde foredrag og træne til "Vild med dans" med dansemakkeren, skuespiller Nukâka Coster-Waldau, spiller han også - endnu engang - rollen som Johnny Castle i musicalen "Dirty Dancing", der har premiere 23. oktober.
Se alle årets nye par i "Vild med dans" i galleriet herunder: