13. feb. 2025
Af Karina Didriksen

Sikke en forvandling! Se alle de skønne billeder fra Lene Beiers nyrenoverede Hotel Edelweiss

Kom indenfor på Lene Beiers Hotel Edelweis.
Tv-værten Lene Beier og ægtemanden Anders åbnede i december deres nye hotel efter en større istandsættelse. Her kan du komme med indenfor og se det flotte resultat.

Lene Beier og ægtemanden Anders påbegyndte sidste år deres hoteleventyr i Østrig sammen med sønnerne Arthur og Otto.

Parret fik nøglerne til Hotel Edelweiss by Beier i landsbyen Itter i september 2024, og den 13. december åbnede de dørene for første gang.

Gennem hele perioden er de blevet fulgt af et kamerahold, og det er blevet til TV 2 Fri-programmet ”Beier på Alpehotellet”.

I de første par afsnit kan man se, at Lene og Anders er i fuld gang med at sætte deres eget præg på hotellet ved at lave en større istandsættelse – særligt i stueetagen, hvor lobbyen og stueetagen skulle have den helt store tur.

For nyligt lagde BILLED-BLADET vejen forbi det nyrenoverede Hotel Edelweiss for at se det færdige resultat.

Og sikke en forvandling! Hotellet ser noget anderledes ud indvendigt, end da de overtog det fra et britisk ægtepar.

- Det er østrigsk/nordisk landstil, vi er gået efter. Og vi vil have et hyggehotel. Det er det overordnede tema. Hvis man ikke vil have det, skal man ikke være her, sagde Lene Beier til BILLED-BLADET.

Se alle de fantastiske billeder fra Hotel Edelweiss i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: