17. jul. 2023
Af Liz Rørsig

Selvom Lene Beier har et lyst sind: Bruger et særligt trick om vinteren

Lene Beier.
Lene Beier.
Foto: Hanne Juul
Lene Beier fortæller, at hun har et lyst sind, men humøret er proportionelt med farven på himlen.

Lene Beier virker altid glad og veloplagt på skærmen, og TV 2-værten fortæller selv, at hun har et lyst sind.

– Ja, og jeg insisterer på at være taknemmelig for de gode ting i livet. Hver dag prøver jeg på at minde mig selv om de ting, jeg har, i stedet for de ting jeg ikke har, og det er noget, man kan træne og beslutte sig for, siger Lene Beier til BILLED-BLADET.

– Græsset er grønnere dér, hvor du vander det. Jeg vælger gode mennesker, der vil mig det godt, og ting der gør mig glad i stedet for at følge andres regler for, hvad der er det bedste, for det kan jeg ikke finde ud af alligevel. Jeg tror på, at man kan være med til at beslutte, om man vil føle sig forkert, hvis man ikke passer ned i en kasse, eller om man vil finde en anden kasse, som passer lige til én selv, lyder det fra TV 2-værten, der indrømmer, at hun ikke altid er glad.

– Især om vinteren er jeg nødt til at tænke på at få nok frisk luft og lys. Her i Danmark bruger jeg en lyslampe om vinteren, fordi mit humør er proportionelt med farven på himlen.

En lun sommerdag

For Lene Beier er sommervejret toppen.

– Jeg har det bedst på en lun sommerdag med en lille brise, hvor det ikke er så varmt, at man skal være i skyggen. Jeg kan godt lide at være aktiv og dyrke sport, gå i haven eller vandre, når det er varmt, og jeg kan kun holde ud at ligge i en solseng i fem minutter, så keder jeg mig. Sådan har mine drenge og Anders det heldigvis også, siger Lene Beier.

Læs mere om: