Se, hvem Robbie Williams dansede med fredag aften
Fredag eftermiddag udtalte verdensstjernen Robbie Williams til BILLED-BLADET, at han ville nøjes med at synge i "Vild med dans". Noget tyder på, at den britiske sanger havde nået at ombestemme sig.
Spontan dans med fru Buttenschøn
For midt under showet bød Robbie Williams pludselig en kvinde fra publikum op til dans. Den heldige udvalgte var Cana Buttenschøn, som er gift med "Vild med dans"-deltageren Thomas Buttenschøn.
Og som man kan se på billedet herunder, fik hun sig en tæt dans med charmetrolden Robbie, mens han sang sin nye single: "Party like a Russian".
At dømme efter hendes ansigtsudtryk var det en helt speciel og meget uventet oplevelse, Cana Buttenschøn fik. Hun sad blandt publikum i studiet og blev pludselig blev budt op til dans af aftenens superstjerne, midt under hans optræden.