Se foto: Özlem Cekics rørende kærlighedsbillede
Trods bookmakernes vedvarende spådomme om, at nu ryger Özlem Cekics og hendes dansepartner ud af ”Vild med dans”, går parret fredag efter fredag direkte videre uden omdans.
Og hver fredag er der opbakning til Özlem og Thomas Evers Poulsen fra Özlems familie, der troligt møder op og hepper.
En støtte Özlem Cekics ikke lægger skjul på, at hun er meget glad for og sætter stor pris på.
Familien betyder nemlig alt for det tidligere folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti.
Nybagt mor og folketingsmedlem
På instagram deler hun et meget rørende foto taget for 16 år siden.
Her er Özlem 31 år og nybagt mor til datteren Yasmin på bare to måneder.
Özlem var samtidig ny på Christiansborg og nyt folketingsmedlem.
Lille Yasmin var med på job og Özlem fik mange kommentarer om, at hun burde blive hjemme og passe sit barn.
Lige som i dansestudiet var Özlems mand, Devrim Ôlgü, også her en stor støtte.
Og, som Özlem Cekic konstaterer, har datteren overlevet 16 år med en arbejdede mor.
Du kan se det fine foto i opslaget her.