11. sep. 2022
Af Liz Rørsig

Se det søde billede: Martin Brygmanns første barnebarn

Martin Brygmann.
Martin Brygmann.
Foto: Lars H. Laursen
Martin Brygmann, der er med i “Toppen af poppen”, fik for et år siden sit første barnebarn. Og dét har vakt stor lykke.

Martin Brygmann fik i juli sidste år en ny rolle. Han blev nemlig morfar, da datteren Frida Brygmann og hendes kæreste Nima Zamani fik sønnen Monty.

– Det er bare dejligt – en lille gave, som kom dér, fortæller Martin Brygmann til BILLED-BLADET.

Musikeren er vild med den lille fyr.

– Han er en stor kleppert og er virkelig sød, siger Brygmann.

Dét er det bedste

– Jeg har ikke set nok til ham her på det sidste, men når vi ses, leger vi og griner sammen, og det er bare det bedste. Dét med at lege med sit lille barnebarn er helt nyt for mig, og jeg synes, det er det hyggeligste i hele verden, lyder det fra Martin Brygmann, der er den glade far til fem børn.

Fra forholdet med Line Knutzon har sangeren og sangskriveren Ludvig, 32, og Frida, 30 år. Og med Marianne Lykkesfeldt har han Cornelia, 17, Sørine, 15, og Douglas på syv år.

Se det fine foto, som vi har fået lov til at bringe af Monty fra Frida Brygmanns Instagram-profil, nedenfor. Læs også det store interview med Martin Brygmann i BILLED-BLADET nr. 36, der er på gaden den 8. september 2022, hvor han fortæller mere om familien, musikken og helt nye planer.

https://imgix.billedbladet.dk/frida_brygmann_1.jpg
Frida Brygmann med Monty.
Foto: Privat

Læs mere om: