18. dec. 2017
Af Helle Skram de Fries

Se den søde video: Katrine og Noam Bonde Halbys lille baby med storebror til Lucia

Katrine Bonde og Noam Bonde
Foto: All Over
Ægteparret Katrine og Noam Bonde Halby havde forleden lillesøster Saga med til Lucia optog i storebror Milas’ børnehave.

3. oktober kom lille Saga til verden og familien Noam Halby var nu fire personer stor. Mor Katrine, far Noam, Milas på fem og så lille nye Saga.

Forleden var der Lucia-optog i Milas’ børnehave, og at dømme efter videoen, synes lillesøster Saga, det var en fest at se sin storebror med glorie og lys.

BILLED-BLADET har fået lov til at vise den fine video - se den her

Den lille familie bor på Falster, og det bliver her julen skal fejres.

- Ja, vi holder jul herhjemme, og min mor kommer, fortæller Katrine Bonde til BILLED-BLADET.

Kærlig og stolt storebror

Milas er selvfølgelig nok den af ægteparrets to børn, der får mest ud af gaverne juleaften, men lillesøster skal nok også hygge sig.

- Milas er så glad for hende. Han er en meget kærlig og meget stolt storebror, fortæller Katrine Bonde.

Lige nu holder hun barsel, men har dygtige instruktører, blandt andre vennen ”Vild med dans”-stjernen Michael Olesen, til at instruere eleverne på sine to danseskoler i Nykøbing Falster og Nakskov.

- Det fungerer fint, forsikrer Katrine Bonde, der selv i mange år deltog i ”Vild med dans”.

Kærlighed ved første dans

Det var da også her, hun mødte musikeren og sangeren Noam Halby, som hun dannede par med i 2009, hvor de dansede sig ind i hinandens hjerter. I 2016 blev de gift – og nu er de altså de lykkelige forældre til to skønne børn.

- Og det er da sjovt at have én af hvert køn, selv om vi naturligvis var blevet lige så lykkelige for en dreng mere, siger Katrine Bonde.

BILLED-BLADET har fået lov til at bringe et sødt billede fra Katrine Bondes Facebook, hvor lille Saga har 10-ugers fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/lille_saga_10_uger.jpg
Foto: privat

Læs mere om: