18. jan. 2021
Af John Lautrup

Se billedet: Sådan fejrede Gertrud Højlund sin 40-års fødselsdag

Gertrud Højlund
Gertrud Højlund
Foto: Martin Høien
Gertrud Højlund forstod at festligholde sin runde dag, selv om den store fest må vente.

Gertrud Højlund forstår at forkæle sig selv. TV 2 News-værten fyldte 40 år søndag den 17. januar, og corona-restriktionerne forhindrede hende ikke i at markere dagen. Den store fest må vente, men i stedet forærede hun sig selv et luksusophold på Hotel D'Angleterre i weekenden.

'

Det bedste sted at være

Det fremgår af hendes Instagram-profil, hvor hun under et festligt billede skriver:

https://imgix.billedbladet.dk/gh1.jpg
Getrud Højlund foran hotel d*Angleterre
Foto: Privat

"Min sjæl min sjæl min sjæl, hvad kan man dog ønske sig mere end at blive fejret så fejende og gennemført? 40 føles lige nu som det bedste sted at være efter to nætter på d'Angleterre, der selvfølgelig var lige så lækkert som forventet, men overgik forventningerne i personalets store venlighed og fantastiske service.

Og så fik jeg trods coronabegrænsningerne i overstrømmende grad følelsen af at være elsket og værdsat af alle de fantastiske mennesker, der får mit liv til at hænge sammen. Tusind tak for overraskelser, gaver, blomster, flasker og smukke sange. Jeg er helt blæst omkuld af benovelse".

Gertrud Højlund har givet BILLED BLADET tilladelse til at bringe billed og tekst fra Instagram.

Læs mere om: