Sara og Christian fra Beliggenhed: Vi er aldrig uvenner
Hun er 38, og han er 40 år. De kan umiddelbart ligne det perfekte ægtepar, men det er ikke den slags, der binder Sara Lygum og Christian Borregaard sammen. Det gør til gengæld programmet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”.
Et godt makkerpar
Selv om de er sat sammen rent professionelt i kraft af deres job som ejendomsmæglere i henholdsvis Odense og Aarhus, så er Sara og Christian glade for hinanden som kolleger.
– Vi er et godt makkerpar. Vi er aldrig uvenner eller uenige. Det betyder dog ikke, at vi ikke kan diskutere, selv om vi tænker ens og har samme tilgang til livet, har parret erfaret gennem foreløbig tre sæsoner, hvor de har lavet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” sammen.
”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” sendes onsdag aften på TV 2.