13. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Sådan vil Fredrik Trudslev imponere Anne Laxholm i Vild med dans

Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Jenna Bagge og Fredrik Trudslev.
Foto: Hanne Juul
Influenceren Fredrik Trudslev og partneren Jenna Bagge arbejder på én bestemt ting inden program 4 af ”Vild med dans”.

Fredrik Trudslev udlever sin ”Vild med dans”-drøm hver fredag på TV 2 med partneren Jenna Bagge.

Den 23-årige influencer har formået at danse sig fra en fjerdeplads til en førsteplads, og topplaceringen vil han naturligvis gøre alt for at beholde.

Fredag den 13. oktober skifter parret en samba ud med en slowfox.

- Nu skal vi tilbage til standard, så der er ingen frynser, sagde Jenna Bagge til BILLED-BLADET efter program 3 og tilføjede:

- Der er gysertema, så det er totalt modsat det her, som bare var en kæmpe fest. Nu skal vi være lidt uhyggelige.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-10/_han6741.jpg
Foto: Hanne Juul

Der er blevet knoklet ekstra hårdt i træningslokalet, for Fredrik Trudslev vil nemlig gerne imponere en helt særlig dommer.

- I mit første liveshow dansede jeg en vals, og der fik jeg nogle kommentarer fra Anne Laxholm, som jeg skal hjem og arbejde på, fortalte den unge nydanser og tilføjede:

- Det var noget med holdningen og tå og hæl, og det vil vi gerne rette op på!

I premieren på ”Vild med dans” fik parret et 3-tal af Anne Laxholm for deres vals.

I program 3 fik karakteren et nøk opad, for her gav Anne Laxholm parret et 6-tal for deres samba.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-10/_han6805.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: