2. apr. 2022
Af Malan Joensen

Så tæt på finalen: Hun er ude af X Factor

Semifinalen i "X Factor" 2022.
Semifinalen i "X Factor" 2022.
Foto: Hanne Juul
Semifinalen blev endestationen for Mille Bergholtz.

Det sjette liveshow i "X Factor" blev også det sidste for Mille Bergholtz, som måtte vinke farvel til finalepladsen, da seerstemmerne var talt op.

Semifinalen adskilte sig fra de andre liveshows på den måde, at der her hverken var nogen farezone eller "save-me"-sange.

Derfor var det heller ikke op til de tre dommere og mentorer Thomas Blachman, Kwamie Liv og Martin Jensen at afgøre, hvilke tre deltagere, der skulle videre til finalen.

De fire tilbageværende deltagere Tina, Mads Moldt, Mille Bergholtz og Kári skulle alle optræde med to sange under temaet "Festen og dagen derpå".

Trods flotte optrædender var der færrest stemmer fra seerne til Mille Bergholtz, der derfor måtte sande, at "X Factor"-rejsen nu er slut.

Da resultatet stod klart havde vært Sofie Linde trøstende ord til Mille:

- Det har været en kæmpe fornøjelse at møde dig, og du har gjort det så godt, sagde Sofie Linde opmuntrende.

Mille Bergholtz fortalte, hun var meget taknemmelig for at være nået så langt.

Hendes mentor Martin Jensen understregede blandt andet, hvor fantastisk et samarbejde de har haft:

- Du har resten af livet til at bygge din karriere, forsikrede han hende om.

Mille Bergholtz skulle derefter slutte udsendelsen af med at synge igen, og her blev hun overvældet af følelserne og måtte stoppe sangen et øjeblik.

Bagefter var der masser af varme kram fra de andre deltagere og dommerne.

Med aftenens eliminering har Kwamie Liv sin deltager Tina tilbage, Thomas Blachman har Mads Moldt og Martin Jensen, der måtte sige farvel til Mille Bergholtz, er i finalen med Kári.

https://imgix.billedbladet.dk/mille_hj.jpg
Mille Bergholtz i "X Factor"-semifinalen 2022.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: