4. mar. 2016
Af Juliane Olsen
Rachel fra Årgang 0 får debut som TV-vært
Rachel Ellebye fra "Årgang 0" får sin debut som TV-vært på den røde løber, når Tivoli har gallapremiere på "Hairspray".
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Rachel Ellebye fra TV 2’s ”Årgang 0” får sin debut som TV-vært, når Tivoli i næste uge har gallapremiere på musicalen ”Hairspray”.
Den 16-årige ”Årgang 0”-stjerne Rachel Ellebye får en ganske særlig rolle, når Tivoli den 10. marts har gallapremiere på musicalen ”Hairspray”. Hun skal nemlig være vært på den røde løber for realityportalen.dk og Tivoli TV, der sender live, når de kendte gæster ankommer. - Jeg glæder mig helt vildt til at være vært, og så elsker jeg musicals, så det er helt perfekt, siger Rachel Ellebye i en pressemeddelelse. LÆS MERE: Rachel fra "Årgang 0": Jeg har fået glæden tilbage
Rachel folder sig ud
Hun er personligt en stor musical-entusiast og har nydt at gå på musical-linjen på Askov efterskole.Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!
Sammen med journalist og komiker Tjelle Vejrup vil hun blandt andet svare på spørgsmål fra seerne mellem klokken 19 og 20. Desuden vil der være indlagt nogle overraskelser i live-udsendelsen på nettet, og den kamera-vante teenager får altså rig mulighed for at folde sig ud.