Poul Erik Skammelsen fylder 50 i brændpunkt
På sin 50 års fødselsdag i dag har Poul Erik Skammelsen lige fra morgenstunden holdt seerne underrettet om dramaet i Boston, hvor en politimand er blevet skudt - kun få dage efter Boston-bombe tagedien ved afviklingen af et maratonløb.
50 års fødselaren fra TV 2 får næppe meget tid til fest og lagkage på selve sin fødselsdag, men sådan er vilkårene, når man er "rejsende" i verdens brændpunkter.
Poul Erik Skammelsen startede på TV2 som helt nyuddannet fra Journalisthøjskolen i Aarhus i 1988 og været der siden. Som korrespondent har han dækket flere store begivenheder.
Han dækkede blandt andet Berlin-murens fald - og senere, i årene 1998-2001var Poul Erik Skammelsen i USA, hvor han orienterede seerne om Lewinsky-affæren. Og 11. september 2001 opholdt han sig, af andre årsager i New York, hvor han rapporterede direkte fra terrorangrebet på World Trade Center. Hjemme i Danmark var han i flere år vært på "Dags Dato" og senere TV2 News.
I den forbindelse har han rapporteret fra flere af verdens brændpunkter - bl.a. Thailand og Banda Aceh i Indonesien, samt fra tiden lige efter tsunamien i juledagene i 2004.
I dag er Poul Erik Skammelsen vært på TV 2 News' udenrigsmagasin "Ellemann/Lykketoft" og er desuden vært på større udlandsbegivenheder.
Poul Erik Skamelsen har en stor personlig interesse i USA og amerikanske forhold og har på sidelinjen været med til alle præsidentvalgene siden 1992.
Dagens "runde" fødselar holder også foredrag - netop om at befinde sig i verdens brændpunkter, samt om amerikanske forhold.
Fritiden bruger han, ifølge BT, mest på golf - og så familien, som tæller fru Camilla Kjærulf og to døtre hjemme i Sorø.