21. okt. 2023
Af Karina Didriksen

Pelle Emil Hebsgaard åbner op om svær tid: Far ramt af kræft

Pelle Emil Hebsgaard.
Pelle Emil Hebsgaard.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren Pelle Emil Hebsgaard har sagt ja til at være vært på ”Knæk Cancer – et show for sagen” af personlige årsager.

Pelle Emil Hebsgaard er en af de fire værter, som man kan opleve i TV 2-programmet ”Knæk Cancer – et show for sagen”.

Den 35-årige skuespiller har en personlig grund til, at han har valgt at støtte den gode sag.

Pelle Emil Hebsgaard har nemlig selv har haft kræft tæt inde på livet.

- Jeg har valgt at deltage i programmerne, netop fordi vi ”alle kender nogen”, der enten er direkte berørte eller pårørende til den forbandede sygdom, siger han til TV 2 og åbner op om kræft i familien:

- I sin tid blev min far selv ramt og gav resten af vores lille kernefamilie et chok, der har sat sit præg mange år efter.

Abonnement på BILLED-BLADET

Pelle Emil Hebsgaards far, Steen, har det heldigvis godt i dag, men hvert år får mere end 45.000 danskere konstateret kræft.

- Det er vigtigt at snakke om. Og det endnu vigtigere at favne håbet om bedring, hvor langt det end må ligge ”derude”, fastslår skuespilleren.

”Knæk Cancer – et show for sagen” har premiere lørdag den 21. oktober kl. 20.00.

Her deler Pelle Emil Hebsgaard værtsrollen med Sanne Salomonsen, Lise Baastrup og Peter Frödin.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-18/92770a3e-4b2e-4714-b02b-175ad3e6cf2f.jpg
Værterne på "Knæk Cancer - et show for sagen" på TV 2
Foto: TV 2

Mere om: