18. jan. 2023
Af Karina Didriksen

Peder Kongsgaard fra Til salg i 100 år: Her har du set ham før

Peder Kongsgaard.
Peder Kongsgaard.
Foto: TV 2
I TV 2’s boligprogram ”Til salg i 100 år” kan man opleve den jyske ejendomsmægler Peder Kongsgaard.

Hver onsdag kan man opleve den jyske ejendomsmægler Peder Kongsgaard i det nye TV 2-program ”Til salg i 100 år”.

Her dyster han mod den fynske ejendomsmægler Bahadir Demirhan om at få renoveret og efterfølgende solgt flest huse rundt om i landet.

Det er huse, som til ejernes store frustration har været til salg i årevis.

Peder Kongsgaard og Bahadir Demirhan. 
Peder Kongsgaard og Bahadir Demirhan.
Foto: TV 2

Kendt fra DR-program

Peder Kongsgaard arbejder til daglig som ejendomsmægler hos Hussalg & Vurdering i Thisted.

Hvis du synes, at du har set ham før, så er det nok, fordi han tidligere har medvirket i et andet boligprogram.

Peder Kongsgaard har nemlig været med i DR1-programmet ”Hammerslag”. Her har han dystet mod andre mæglere om at gætte huspriser.

Her ses han yderst til højre sammen med ”Hammerslag”-værten Tina Müller og tre andre mæglere.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-18/dr-0549190xxx.jpg
Foto: DR

”Til salg i 100 år” sendes onsdage kl. 20.50 på TV 2.

Læs mere om: