Overvældet Esben Dalgaard: Hans bog om modermærkekræft nomineret til pris
Det er en overvældet Esben Dalgaard, der på Instagram fortæller, at lydbogen ”Mærket” er nomineret til Mofibo Award i kategorien “Biografi og Dokumentar”.
Bogen er lavet i samarbejde mellem Esben Dalgaard, hans hustru Charlotte Dalgaard Larsen og forfatteren Stine Buje.
Her er Esben Dalgaard og Charlotte Dalgaard Larsen.
Kræften vendte tilbage
Emnet er den modermærkekræft, der i 2012 ramte Esben Dalgaard – som han blev helbredt for. Men i 2021 vendte kræften tilbage og kunne ikke helbredes.
Den i dag 47-årige Esben Dalgaard har modtaget livsforlængende behandling, som han har responderet godt på.
Bogen beskriver blandt andet, hvor forskelligt diagnosen påvirkede Esben Dalgaard og hustruen Charlotte – og hvordan familien, der også tæller de to døtre Alberte og Olivia – har taklet situationen.
Her er Esben Dalgaard sammen med sine to døtre Alberte og Olivia.
Betyder meget
Nu er bogen nomineret ved Mofibo Awards, der finder sted 14. marts i Vega.
Skuespilleren, der blandt meget andet er kendt fra diverse julekalendere, som DR’s ”Julehjertets hemmelighed” og Grot i TV 2’s ”Tinka og sjælens spejl” – ligesom han har været vært ved blandt andet Knæk Cancer show og netop har været aktuel som Mogens Glistrup i tv-serien om Anker Jørgensen fortæller i sit opslag, hvor meget det vil betyde at få en stemme på bogen.
Han oplyser desuden, at ”Mærket” er i trykken og snart udkommer i fysisk form.
Du kan se hele opslaget, hvor det også fremgår, hvordan man stemmer, her.