Overraskende melding fra Silas Holst: Denne ny-danser har stort potentiale
Tre par skiller sig særlig ud i toppen af de nu otte par store felt i ”Vild med dans”.
Nemlig Frederik Trudslev og Jenna Bagge, der i tredje program, fredag 6. oktober, for anden gang indtog førstepladsen eftre deres samba.
I top tre finder vi desuden Mette Sommer og Morten Kjeldgaard, samt Katinka Lærke Pedersen og Mads Vad.
Godt øje til et andet par
Men den tidlige ”Vild med dans”-stjerne Silas Holst, der hele tre gange har vundet showet, har et godt øje til et helt andet par.
Nemlig den tidligere fodboldspiller 35-årige Kasper Fisker, der danser med 45-årige Karina Frimodt.
Trods de stive fodboldben, ser Silas Holst noget dansetalent hos Kasper Fisker.
Kan blive rigtig god
- Kasper har nogle bevægelser, der afslører, at han godt kan blive god – faktisk rigtig god, lyder den overraskende melding fra den erfarne professionelle danser.
Har vi et potentielt vinderpar her?
- Alle par er jo potentielle vindere, så det er umuligt at vide. Men jeg tror i hvert fald Kasper og Karina har potentiale til at nå langt i showet, mener Silas Holst.
I program tre overraskede Kasper Fisker da også i en forrygende jive til John Mogensens ”Fut i fejemøget”.
En præstation, der placerede ham og Karina Frimodt på en 5. plads.
Fredag den 13. er parrene igen på gulvet, og vil kæmpe det bedste de kan for at undgå den frygtede omdans og dermed risikere at ryge ud.