4. dec. 2022
Af Karina Didriksen

Opdagede du det? Albert Rosin Harson afslører morsom gimmick i Tinka

Albert Rosin Harson og Josephine Højbjerg i "Tinka og Sjælens spejl".
Albert Rosin Harson og Josephine Højbjerg i "Tinka og Sjælens spejl".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Skuespilleren Albert Rosin Harson løfter sløret for en sjov detalje i afsnit 4 af ”Tinka og Sjælens spejl”.

Der gemte sig en sjov detalje i afsnit 4 af ”Tinka og Sjælens spejl”, der løb over skærmen søndag den 4. december.

Det afslører Albert Rosin Harson, der spiller Lasse i TV 2’s julekalender.

Det var i den allersidste scene, hvor Tinka og Lasse besøger et kollegie for at finde frem til Tinkas hemmelige familiemedlem.

- Hvis man sidder og ser afsnit 4, så står Lasse og Tinka på et tidspunkt og ser på en liste, hvor de leder efter et bestemt navn, fortæller Albert Rosin Harson til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Hvis man ser det på TV 2 Play og kan pause klippet, så skal man lige tage et ekstra kig på den liste. Der gemmer sig nemlig et sjovt, lille gimmick!

https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-25/tinka-og-sjaelens-spejl-1xxv.jpg
Foto: Per Arnesen/TV 2

Genkendelige navne

Den opmærksomme seerne spottede måske selv den sjove detalje, men ellers skal du læse med her.

På listen over beboerne på kollegiet var der nemlig nogle navne, som sprang i øjnene, og som minder utroligt meget om nogle af skuespillerne fra julekalenderen.

På listen kunne man blandt andet læse disse navne:

Albert Rårsin Årson.

Josephine C. Øjberg.

Christian Toftdrip.

Elle Hillingeå.

Hadi Ka-Godt.

Disse navne minder utroligt meget om Albert Rosin Harson, Josephine Højbjerg, Christian Tafdrup, Ellen Hillingsø og Hadi Ka-koush, der spiller Lasse, Tinka, Fileas, Ingi og Skir i ”Tinka og Sjælens spejl”.

Læs mere om: