10. jan. 2020
Af Karina Didriksen

Oh Land: Min søn driller Blachman

Oh Land.
Oh Land.
Foto: Hanne Juul
Sangerinden Oh Land har flere gange haft sin lille søn med under optagelserne af ”X Factor”.

”X Factor”-dommeren Oh Land er mor til Svend på knap fire år, og hun har flere gange haft sønnen med under optagelserne af dette års sangkonkurrence.

- Han synes, det er rigtig sjovt, og han bryder lidt ind og driller Blachman, lød det med et smil fra sangerinden, da BILLED-BLADET mødte hende til gallapremieren på filmen ”De forbandede år”.

- Det er ikke så planlagt, for sådan er det med mit arbejde. Man kan ikke altid lige planlægge det, så nogle gange bliver jeg nødt til at tage min søn med, tilføjer hun.

En musikalsk familie

Oh Land har Svend med sin eksmand Eske Kath, og sønnen har også kunnet ses på skærmen i dette års ”X Factor”.

- Jeg tror ikke helt, han forstår, hvad det er, jeg laver, men han synes, at det er sjovt, og der er som regel slik backstage, fortalte den 34-årige sangerinde om sønnen, som også viser musikalske evner.

- Det er svært at undgå med min familie. Jeg prøvede jo nærmest at undgå at blive musiker, men det kunne ikke lade sig gøre, så det ligger lidt i kortene!

https://imgix.billedbladet.dk/20170807_dm_eurowoman_073.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: