25. aug. 2020
Af Christinna Braun

Nyt navn afsløret: Skuespiller med i Vild med dans

Janus Nabil Bakrawi
Janus Nabil Bakrawi
Foto: Krestine Havemann
Endnu en nydanser er blevet afsløret til efterårets ”Vild med dans”.

Så er halvdelen af nydanser-holdet til dette års ”Vild med dans” afsløret. Sjette nydanser på listen er skuespilleren Janus Nabil Bakrawi. Det bekræfter han overfor Ekstra Bladet.

- Som skuespiller er jeg hunderæd for, at jeg glemmer noget. Tænk, hvis jeg glemmer trinene, og min partner lige pludselig er væk. At hun står i den helt anden ende af gulvet. Panik, siger jeg bare, siger Janus Nabil Bakrawi til Ekstra Bladet.

Danmarks modigste dansere

Janus Nabil Bakrawi bliver en af Danmarks modigste dansere, der i denne sæson indtil videre også tæller Hilda Heick, Merete Mærkedahl, Wafande, Albert Rosin Harson og Sara Bro.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Janus Nabil Bakrawi har blandt andet spillet kriminalassistenten Nazim Talawi i tv-serien
”Ørnen” og medvirket i tv-serier som ”Mille” og ”Rita”. Skuespilleren var desuden i spidsen i TV 2-programmerne ”De bortførte børn”, hvor han ledte efter bortførte, danske børn i udlandet.

Mere om: