Ny dommer i Vild med dans? Claudia Rex giver klar besked
Til efteråret vender ”Vild med dans” atter tilbage på TV 2, men det bliver lidt anderledes, end man har været vant til de seneste sæsoner.
Christiane Schaumburg-Müller fortalte for nogle uger siden, at hun stopper som vært på programmet, og derudover kommer seerne også til at undvære Britt Bendixen.
Elsker Vild med dans
2021-sæsonen var nemlig den sidste med hende ved dommerbordet.
Lige nu er der derfor fire dommere tilbage i panelet, og det er sandsynligt, at TV 2 er på jagt efter én femte mand eller kvinde, der kan fuldende kvintetten.
Claudia Rex er klar
Da BILLED-BLADET forleden mødte 35-årige Claudia Rex til årets ”Zulu Awards” spurgte vi, om hun kan se sig selv i den rolle.
- Jeg elsker jo ”Vild med dans” og ”Vild med dans”-familien. Jeg kan ikke danse længere, så enhver plads man kan få der, ville være dejlig, men det tror jeg ikke, jeg får, fortalte dansedarlingen.
Claudia Rex fik debut i ”Vild med dans” i 2009 og har medvirket i en række sæsoner. Efter nogle års pause vendte hun tilbage i 2021, hvor hun dansede med musikeren Freja Kirk.
Claudia Rex arbejder til daglig som radiovært.