2. jul. 2023
Af Majken Munk

Nikolaj Lie Kaas’ nye serie er inspireret af virkelige hændelser, men én ting nægter han at nævne

Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas
Foto: Martin Høien
”Agent” er Nikolaj Lie Kaas’ nye serie, der handler om en kendis-agent. Den er baseret på virkelige hændelser.

I mere end fem år har Nikolaj Lie Kaas skrevet på serien ”Agent”, der har premiere den 2. juli på TV 2 Play.

Bliv opdateret hver dag med vores nyhedsbrev

Han har hele tiden haft en klar idé om, hvad serien skulle tage udgangspunkt i, men han har finpudset de til humoristiske og til tider bizarre hændelser i serien.

Og hændelserne er ikke taget ud af den blå luft.

For ifølge den 50-årige skuespiller, der i ”Agent” kalder sig manuskriptforfatter og instruktør er serien baseret på virkelighed.

- Mange ting i serien er bygget på rigtige hændelser og virkelige mennesker, konstaterer Nikolaj Lie Kaas, da BILLED-BLADET møder ham til gallapremieren på ”Agent”.

Han erkender også, at hovedrollen Johan, der kaldes Joe blandt kolleger, som er agent for kendisser, har noget af ham selv i sig.

Men Joe er også et sammensurium af nogle personer, han nægter at navngive.

- Joe er sammensat af mange forskellige mennesker inklusiv mig selv, men også mange jeg ikke tør nævne højt, fortæller Nikolaj Lie Kaas med et glimt i øjet.

Programbilleder fra TV 2-serien Agent, der sendes på TV 2 i sommeren 2023.
Hovedrollen Joe bliver spillet af Esben Smed.
Foto: Morten Bengtsson/ TV 2

For Nikolaj Lie Kaas har fokus været på, at Joe skulle være en person, der som udgangspunkt ikke er elskelig.

- Det var min tanke at tage et menneske som udgangspunkt er svær at holde af. Han er et menneske, der er vanskelig og lidt smart i en fart, som man er nødt til at være sammen med for at holde af. Den slags mennesker er der mange af, fortæller han smilende.

”Agent” kan ses på TV 2 Play og hver søndag på TV 2 fra den 9. juli.

Mere om: